Individuel terapi

…kender du til det der med, at andre siger til én

”Hvor må det bare være fantastisk at have fået et barn?” Og du så svarer: ”Ja, det er helt fantastisk, og vi har det bare så godt!”– samtidig med, at du mærker indeni, at du faktisk ikke har det særlig godt?

Det kan dreje sig om følelser, der bundet op på:

  • At du synes, det er svært at være blevet mor eller far – måske fordi du mærker ambivalens ift. kærligheden til dit barn
  • Fødslen blev ikke, som du havde håbet på, og du sidder nu med en følelse af; ikke at have været stærk nok, ikke at have klaret smerterne bedre, at du har fejlet, el. lign.
  • At du er afhængig af andres meninger og ønsker at gøre dig uafhængig og mere stærk i din egne meninger og holdninger
  • At din hverdag med familien ikke fungerer
  • At du har vanskeligheder ved at rumme egne følelser, glæde, tristhed, vrede, skyld, skam, angst/frygt, ensomhed, jalousi og misundelse
  • At du kan have svært at være tydelig i kommunikationen med din partner og med dine børn
  • At du kan have svært at udtrykke behov og sætte grænser
  • At du ofte kommer til at gå på kompromis med det, du tror på og drømmer om
  • At du kæmper med eksistentielle spørgsmål/valg

Individuel terapi til småbørnsforældre der frembringer nye handlemuligheder og strategier

Vi vil sammen gå på opdagelse i det, der udfordrer dig, og jeg hjælper dig med at forstå dig selv. Når du oplever at tage ansvar for dig selv, og du forstår, hvorfor du gør, som du gør i bestemte situationer, bliver du i stand til at gøre noget andet. Du vil opnå større selvindsigt gennem egne tanker, overbevisninger og handlemønstre, så en stor del af terapien består også i, at vi sætter fokus på dine handlemuligheder og derved finder nye strategier, som kan bringe dig videre.